DT Swiss

DT Swiss – #engineeringperformance

Det hele startede i 1634, hvor virksomheden oprindeligt havde specialiseret sig i trådtrækning. Det DT Swiss, vi kender i dag, blev imidlertid grundlagt i 1994.

Selve navnet ”DT Swiss” afspejler på den ene side virksomhedens oprindelse, hvor ”DT” står for ”Drahtwerke Tréfileries”, der er tysk og fransk, og som kan oversættes med ”trådvarefabrik”, og ”Swiss”, der står for landet ”Schweiz” og dermed den schweiziske håndværkstradition og verdensberømte kvalitet.

Dengang bestod kernevirksomheden i at fremstille og distribuere eger i høj kvalitet. Senere udvidede man sortimentet, så det ud over eger og nipler i dag også omfatter nav, komplette hjul, forgafler og bagdæmpere.

Hvad enten vi taler om MTB, landevej eller cykelcross, så er DT Swiss kendt for at tilbyde produkter, der er lette, aerodynamiske, hurtige og af en særdeles høj kvalitet. Passionen for cykling afspejles i hele udviklingsprocessen. Baseret på tilbagemeldinger fra professionelle testryttere og andre cykelentusiaster arbejder DT Swiss konstant på at udvikle og designe nye produkter samt yderligere at optimere deres allerede avancerede produktionsmetoder.

Blandt andet på den baggrund, regnes DT Swiss i dag for at være en af verdens førende producenter inden for teknologisk innovation og udvikling af professionelle cykelkomponenter. Ud over produktion, produktudvikling, test og design i Biel i Schweiz, har DT Swiss produktionsfaciliteter i Polen, Tyskland og Taiwan.

Til Copenhagen Bike Show vil der blandt andet være mulighed for at se og opleve den nye 232 One platform, udvalgte hjul til forskellige segmenter og meget andet.