Butchers & Bicycles

DEN ULTIMATIVE LADCYKEL MED ORIGINAL BUILT-TO-TILT TEKNOLOGI

Butchers & Bicycles er en dansk virksomhed, som er drevet af ønsket om at skabe en ladcykel med unikke køreegenskaber. Virksomheden har opfundet en teknologi, der muliggør, at man ikke skal gå på kompromis med køreegenskaberne for at få fordelene ved en 3-hjulet ladcykel.

Built-To-Tilt teknologien på Butchers & Bicycles MK1-E gør denne ladcykel unik når det kommer til reaktionshastighed, sikkerhed og køreegenskaber – med denne konstruktion kan du læne dig ind i et sving, og dermed navigere med den samme fleksibilitet og hastighed som en 2-hjulet cykel. MK1-E modellen er beregnet til komfortabelt og sikkert at transportere 2 børn.

Cyklen er elektrisk med Bosch Performance line CX motor og kan konfigureres med forskelligt ekstraudstyr og opgraderinger alt efter dine behov. Der tilbydes blandt andet Gates Carbon Drive (bæltedrev), automatgear, børnepakke og flere overdæknings muligheder m.m.

MK1-E er den perfekte cykel for den kompromisløse familie, der værdsætter kvalitet, eksklusivt design og friheden ved at kunne transportere familien sikkert, sjovt og grønt.