Om Øksnehallen

Københavns smukkeste udstillingsrum

(Øksne: Gl. ord for okse)

Øksnehallen har ligget i Den Brune Kødby i mere end 100 år. I 1899 fik den daværende stadsarkitekt Ludvig Fenger, opgaven at bygge en øksnehal og stærkt inspireret af tyske kvægtorve gik han i gang. I 1901 stod Øksnehallen klar med plads til 1.600 stykker kvæg. Men, med opførelsen af Den Hvide Kødby i 1934 var det blot et spørgsmål om tid før end kvægtorvet og Øksnehallen måtte lukke ned for aktiviteterne. Øksnehallen kom til at fungere som fragtmandscentral igennem de næste mange år.

I 1984 blev dele af det gamle kvægtorv fredet, og de første planer om at omdanne stedet til et rekreativt område for kultur- og fritidsaktiviteter kom på bordet.

En nænsom og respektfuld restaurering begyndte i 1993, og under Kulturby 96 aktiviteterne blev Øksnehallen præsenteret for offentligheden i sin nye form som et af Københavns smukkeste – og også største – udstillings- og konferencerum. I 1997 blev bygningen taget i brug i sin nuværende form.

Øksnehallen udgør et 5.000 m2 stort rum med karakteristiske søjler, der bærer tagkonstruktionen med ovenlys. Det smukke rum har vi valgt at inddele i stande af 3×3 m2, som kan sammensættes efter udstillerens behov.

Med den praktiske beliggenhed blot 100 m fra Hovedbanegården, bliver Copenhagen Bike Show 2019 et tilløbsstykke udover det sædvanlige.

Her har firmaet adresse

NORDIC BIKE SHOWS A/S
INDUSTRIKROGEN 4-B
DK-2635 ISHØJ

Her afholdes messen

ØKSNEHALLEN
HALMTORVET 11
DK-1700 KØBENHAVN V

Kontakt os

CHRISTIAN RITTER
MOBIL: +45 20 42 00 06
MAIL: CHRISTIAN@RITTER.DK

Følg os