Vigtig information til dig som udstiller

For udstillere

KOM GODT IGANG

Vi har samlet en oversigt over den information, du skal bruge som udstiller på Copenhagen Bike Show på denne side.

Her finder du deadlines, tidsplaner, how-to-videoer, kontaktoplysninger og meget mere.

Alt som du skal bruge som udstiller for at begynde at tilføje dine virksomhedsoplysninger, brands, produkter og meget mere.

GOD FORNØJELSE!

Deadlines

1. august 2025: EARLY BIRD TILBUD UDLØBER
Ved tilmelding inden denne dato kan man som udstiller spare 10% på standleje og tilmeldingsgebyr.

30. januar 2026: DEADLINE FOR BESTILLINGER
Sørg for at bestille alt dit udstyr såsom lys, møbler, tæpper osv. inden denne dato. Efter denne deadline er udbuddet mere begrænset, og der er et tillæg på 20% på alle priser.

Tidsplan

6. marts 2026: OPSÆTNING FOR UDSTILLERE
Der er adgang for udstillere fra kl. 8.00
Opbygning af stande skal være afsluttes senest kl. 22.00

7. marts 2026: MESSE 
Lørdag er der adgang for udstillere mellem kl. 8.00 og kl. 17.00
Besøgende har adgang mellem kl. 10.00 og kl. 16.00
Dog har 600 VIP gæster eksklusiv adgang fra kl. 9.00

8. marts 2026: MESSE OG NEDTAGNING
Søndag er der adgang for udstillere mellem kl. 8.00 og kl. 22.
Besøgende har adgang mellem kl. 10 og kl. 16.
Udstillerne kan begynde nedtagning af stande og fjernelse af produkter fra kl. 16.00,
og alt skal være ude af Lokomotivværkstedet senest kl. 22.

Messens åbningstider

Lørdag den 7. marts 2026: Kl. 10 – 16
Søndag den 8. marts 2026: Kl. 10 – 16

* 600 besøgende med VIP billet har adgang fra kl. 9 om lørdagen den 7. marts 2026.

Video-vejledninger

1

Få et overblik

2

Opret din bruger

3

Login og glemt password

4

Rediger din udstillerside

5

Opret kontaktpersoner

6

Opret brands

7

Opret produkter

8

Opret aktiviteter

9

Se møder

Udstiller login

Opret din bruger her

Angiv venligst den oplyste kode for at oprette din bruger som udstiller


Koden er ikke korrekt. Prøv venligst igen

Copenhagen Bike Show logopakke

Klip på ikonet til højre for at hente en zip fil med følgende logoer fra Copenhagen Bike Show 2026:

  • Logo på dansk
  • Logo på engelsk
  • Logo på svensk

Alle logoerne er i både PNG, JPG og PDF format.

Hvis du skal bruge andre formater, så send venligst en mail til .

Promovering af jeres brand

Hjælp os med udbrede budskabet om jeres deltagelse på Copenhagen Bike Show.

Alle udstillere har mulighed for at blive eksponeret via vores SoMe kanaler, der omfatter Facebook, Instagram og LinkedIn.

Gennem sparring med vores sociale mediebureau Best One, har vi opbygget nogle solide målgrupper indenfor følgende kategorier:

  • Den seriøse motionist
  • Den travle børnefamilie
  • Den dedikerede pendler
  • Den aktive pensionist
  • Den rejselystne cykelturist

Gennem Udstillerguiden har I mulighed for at uploade foto og video, som vi kan bruge til markedsføring af jeres brands.

I bedes levere materiale til opslag, reels og stories på vores SoMe kanaler.

Såfremt I har en idé til en artikel eller et længere opslag på LinkedIn, så skriv venligst til og vi ringer jer op.

Ovenstående er et eksempel på en reel til messen i 2024.

Vi fordobler jeres budget

Hvis I ønsker at promovere jeres opslag på vores SoMe kanaler, så fordobler vi det budget I afsætter.

Ønsker I således at booste jeres opslag med kr. 500,- så giver vi det samme beløb, og budgettet bliver således kr. 1.000,- i alt.

Vi har god erfaring med at booste denne type af indhold, og det er således en billig måde at skabe ekstra synlighed for jeres brand.

* I kan vælge at bruge mellem kr. 100 til kr. 1.000,- pr. brand. Vi afsætter så det samme beløb, som  I vælger.

Ovenstående er eksempler på opslag til messen i 2023.

Målgrupper

Den seriøse motionist

Størstedelen af vores besøgende kan betegnes som seriøse motionister.

Det er en gruppe af primært mænd, som bruger meget tid, og mange penge på deres helt store passion: Cykling

Mange fra denne gruppe har mere end én cykel, og samlingen består ofte af en racercykel, samt gravel og/eller mtb.

Blandt de besøgende i denne målgrupper er 74% mænd, og de kommer gerne fra hele landet – samt Sydsverige – for at deltage på messen.

Aldersgruppen er 35-70 år.

38% af de besøgende på messen betegner sig selv som seriøse motionister (undersøgelse fra 2022).

Betalingsvilligheden er stor i denne gruppe, der er kendetegnet ved personer med god økonomi, som lever et sundt og aktivt liv, og gerne bruger penge på sig selv og deres hobby.

Den dedikerede pendler

En stor del af vore besøgende benytter deres cykel til mere end blot motion og hygge.

De er hvad man kan kalde dedikerede pendlere.

En tredjedel af alle pendlerture i hovedstadsregionen foregår på cykel, og undersøgelser viser, at halvdelen af alle pendlere i Danmark kunne tage (el)cyklen til arbejde. 

Der er således et kæmpe potentiale for at få endnu flere til at tage cyklen til og fra arbejde, uddannelse mv.

Blandt de besøgende i denne målgruppe er 67% mænd, og de kommer primært fra Hovedstadsområdet, Sjælland samt Sydsverige for at deltage på messen.

Aldersgruppen er 25-55 år.

18% af de besøgende på messen betegner sig selv som dedikerede pendlere (undersøgelse fra 2022).

Betalingsvilligheden er ganske stor i denne gruppe, og voksende med alderen, da cykel og udstyr er helt afgørende elementer for gruppens transportvalg.

Fysisk velvære og fokus på klima og miljø er vigtige parametre for denne gruppe.

Den travle børnefamilie

Mange børnefamilier i de større danske byer fravælger i stigende grad bilen, eller i hvert fald bil nummer to.

Udfordringerne med at finde parkeringsplads, samt de voksende udgifter til el eller brændstof, gør (el)cyklen – og specielt (el)ladcyklen – til et åbenlyst alternativ, som flere og flere benytter sig af.

Blandt de besøgende i denne målgrupper er 62% kvinder og de kommer primært fra Hovedstadsområdet, samt større byområder på Sjælland og Sydsverige.

Aldersgruppen er 25-40 år.

19% af de besøgende på messen betegner sig selv som tilhørende denne kategori (undersøgelse fra 2022).

Betalingsvilligheden for denne gruppe varierer en del, men kan betegnes som mellem til høj.

Praktiske hensyn, der skal lette hverdagen i byerne, samt fokus på kvalitetstid med sine børn, er vigtige parametre for denne gruppe.

Den aktive senior

En mindre, men voksende, andel af messens besøgende kan betegnes som aktive seniorer.

De er kendetegnet ved, at være i bedre fysisk og psykisk form end tidligere generationer, og de nyder at være aktive på (el)cykel.

De besøgende i denne målgruppe kommer typisk som ægtepar på messen, eller sammen med familie og venner. Typisk er de fra Hovedstadsområdet, Sjælland samt i mindre grad fra Sydsverige

Aldersgruppen er ca. 65 år og ældre.

8% af de besøgende på messen betegner sig selv som aktive seniorer (undersøgelse fra 2022).

Betalingsvilligheden er ganske stor i denne gruppe, da elcykler i god kvalitet, samt relevant sikkerhedsudstyr, er vigtige for gruppen.

Mange seniorer har ganske god økonomi, og vil gerne bruge penge på at forkæle sig selv.

Den rejselystne cykelturist

Oplevelser på cykel er noget som flere og flere får øjnene op for. Det kan være motionscykelløb, udforskning af smukke landskaber, cykelrejser i ind- eller udland mv.

Mange fra målgruppen ”Den seriøse motionist” er også at finde i denne gruppe, der dog også indeholder børnefamilier på jagt efter ideer til sommerferie på cykel, eller seniorer der vil udforske nye dele af Danmark eller udlandet. Typisk på elcykel.

Blandt de besøgende i denne målgrupper er ca. 70% mænd, og de kommer gerne fra hele landet – samt Sydsverige – for at deltage på messen.

Aldersgruppen er 35-70 år.

11% af de besøgende på messen udgøres af denne kategori (undersøgelse fra 2022).

Betalingsvilligheden er stor i denne gruppe, der har fokus på et sundt og aktivt liv, og gerne bruger penge på sig selv og deres hobby.

Copenhagen Bike Show i tal

Besøgende i 2025

%

Stigning fra 2024

  • MÆND 61% 61%
  • KVINDER 39% 39%
  • 24 år og yngre 5% 5%
  • 25-34 år 7% 7%
  • 35-44 år 11% 11%
  • 45-54 år 21% 21%
  • 55-64 år 35% 35%
  • 65+ 22% 22%

Det kommer de besøgende efter

Bagom Copenhagen Bike Show

Nordic Bike Shows A/S er organisationen bag Copenhagen Bike Show, VeloDays og Stockholm Bike Show.

Formål

Copenhagen Bike Show har til formål at fremme cykelkulturen og skabe en samlende platform for både cyklister, virksomheder og organisationer, der arbejder for en sundere og mere bæredygtig fremtid. Vi ønsker at skabe et mødested, der styrker og inspirerer cykelentusiaster, understøtter innovation i branchen og fremhæver cyklingens mange fordele for mennesker og miljø.

Vision

Vores vision er at gøre Copenhagen Bike Show til det førende internationale mødested for cykelentusiaster, virksomheder og organisationer, som deler passionen for cykling og bæredygtig mobilitet. Vi ønsker at være et centrum for inspiration og innovation, hvor ny teknologi, design og ideer kan udforskes og deles. Ved at understøtte cyklingens positive indvirkning på sundhed, klima og livskvalitet vil vi bidrage til at skabe en grønnere, sundere og mere dynamisk verden.

Mission

Vores mission er at skabe en årlig begivenhed, hvor cyklister, producenter og andre aktører fra cykelverdenen kan mødes og udveksle viden, produkter og erfaringer. Vi vil samle førende eksperter, iværksættere og cykelentusiaster for at udforske cyklingens muligheder og inspirere flere til at vælge cyklen som en del af deres hverdag. Copenhagen Bike Show skal være kendt som en inkluderende og dynamisk platform, der fejrer cyklens rolle i fremtidens bæredygtige byliv.

Book dit møde her med udstilleren. Du kan altid afbestille ved at trykke på linket i mailen. Du kan også se alle dine mødeaftaler her sammen med de valgte tidspunkter for dine aktiviteter: Dit program

Mødebooking

For at booke et møde, skal du acceptere, at vi gemmer data og sender dig mail og/eller sms om mødet. Vi sender ikke information om andet!

3 + 10 =