DSV – Transport og godshåndtering

Transport og godshåndtering

Da Øksnehallen ikke har mulighed for at modtage forsendelser til jeres stand skal disse, såfremt de ankommer uden for den officielle opbygningsperiode og I ikke selv er til stede til at tage imod dem, sendes til vores samarbejdspartner DSV Solutions, som så vil sørge for at modtage, registrere og levere godset til standen.

Adressen er:

DSV Solutions A/S
c/o Bella Center
Emma Gads Vej 11, (Loading Area E)
DK-2300 København S

Mrk: CPH Bikeshow / ”Firmanavn” / ”Standnr.”

Ligeledes kan der, såfremt I ikke har mulighed for at få afhentet jeres materiale under nedbrydningsperioden, træffes aftale med DSV om at tage dette retur til lager for videre ekspedition herfra. Ved nedbrydningsperiodens afslutning vil evt. uafhentet materiale under alle omstændigheder blive fjernet af DSV for udstillers regning.

Skulle I have brug for gaffeltruckassistance til losning/læsning af gods kan DSV også være behjælpelig med dette – det anbefales at forudbestille denne service for at minimere ventetid.

Der er ikke ledigt areal til opbevaring af tomemballage (kasser, paller, bure etc.) under arrangementet, så hvis I ikke selv har mulighed for at få det bortkørt kan DSV tilbyde at afhente, opbevare og returnere det for jer.

For transportforespørgsler, spørgsmål og priser på alle ovennævnte services, venligst kontakt projektansvarlig Henrik Glendorf eller Jesper Steen, DSV på expo@dk.dsv.com eller tlf. 43203850